Biologi
Atomet - de Brownske bevægelser
I denne aktivitet skal du selv se "de Brownske bevægelser" og blive overbevist om, at atomet eksisterer. 
4,00  DKK
Blade og blomster - kromatografi
Det du skal udnytte er, at stoffer har forskellig opløselighed. Hvis man lader et opløsningsmiddel (løbevæske) trække op gennem papiret, trækkes den "let-opløselige" del hurtigere med op af papiret end den "tungt-opløselige" del. Du får dermed en "farve-kode" over, hvilke farver/molekyler, der er i de blade eller blomster du undersøger. Du skal i dette forsøg undersøge for nogle af de organiske stoffer, der er i blade og blomster. Målgruppe: mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Blade-ansigter
4,00  DKK
Blomster - Dissekering, køn og bestøvning
Som du ved ser blomster meget forskellige ud. Nogle er store andre små. Nogle er røde andre er ...Men de fleste er opbygget på nogenlunde samme måde. Vidste du også, at det insekt der er den vigtigste bestøver, er myggen, og måske vidste du også, at...Du skal i denne aktivitet dissekere en blomst og lærer om blomstens opbygning, køn og bestøvning. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Botanik - ahorn - den gode historie
Info-side til dit herbarium. Træet er indvandret til Danmark for ca. 6000 år siden. Navnet Ahorn stammer fra tysk og er beslægtet med ordet acer som betyder spids. I gammel tid kogte man blade og grene fra ahorn. Man brugte vandet til at farve tøj. Ahorn og løn farver brunt. Et opkog på lønnens rødder blev brugt til at fordrive utøj på...Læs resten af historien. Målgruppe: Indskoling og mellemtrin.
4,00  DKK
Botanik - anemone (hvid) - den gode historie
Info-side til dit herbarium. I 1800-tallet hed blomsten koldfeberblomst eller feberblomst. Man brugte dengang blomsten mod malaria. Malaria var en almindelig, og frygtet sygdom i Danmark på dette tidspunkt. Malaria hed også Lollandsk-feber, da det var der de fleste fik sygdommen. Når bønderne om foråret så de første anemoner, plukkede de straks tre blomster og spiste dem for at beskytte sig. Man skulle efter at have spist dem sige "Virrevej...Læs resten af historien. Målgruppe: Indskoling og mellemtrin.
4,00  DKK
Botanik - Ask - den gode historie
Info-side til dit herbarium. Ask er det oldennordiske navn for et vikingeskib, mandskabet blev kaldt askemænd. Asketræ har også været brugt til helbredelse af mange forskellige sygdomme og dårligdomme. Lavede man te af bladene, modvirkede det bronkitis. I 1700-tallet stak man et barkstykke i øret mod tandpine, og var man døv, dryppede man saften fra en gren ned i øret...Læs resten af historien. Målgruppe: Indskoling og mellemtrin.
4,00  DKK
Botanik - bidende ranunkel - den gode historie
Bidende ranunkel er ret almindelig på enge, marker og i grøftekanter. Den bliver 20 - 70 cm høj. Den har haft mange navne, men kendes bedst under navnet smørblomst.
Navnet stammer sikkert fra den tro, at blomsten med den skønne gule farve måtte give meget smør, hvis køerne fik den at spise. Der var bare det ved det, at køerne ikke æder de skarptsmagende blomster.
En overtro var bundet til blomsten. Hvis malkepigen den 1. maj (Valborgdag) lagde de tre første sete smørblomster ned i malkespanden, ville køerne give ekstra meget mælk den sommer.
Som lægemiddel har Bidende ranunkel blandt andet været brugt som gigt-medicin og mod tandpine.
Gennemvædet med spyt pressede man blomsten ind i øregangen mod ørepine. For folk med tredjedagsfeber (malaria) knustes blomsten på højre arms pulsåre.
Tiggere har brugt ranunkelsaft. For at vække medlidenhed smurte de sig med ranunkelsaft. Det giver blærer og sår på huden. Målgruppe: Alle
4,00  DKK
Botanik - brændenælde - den gode historie
En info-side til dit herbarium. Nælden har været flittigt brugt i sygdomsbehandlingen. Helt fra 1300-tallet har planten været brugt mod gammel hoste, miltlidelser, hundebid, bylder, hævet underliv, løse tænder, orme i maven og mange andre lidelser. I 1875 kogte man bladene i brændevin mod nyrelidelser. Man har også brugt roden til at farve påskeæg lysegule...Læs resten af historien. Målgruppe: Indskoling og mellemtrin:
4,00  DKK
Botanik - bøg - den gode historie
Info-side til dit herbarium. Bøgetræet har været den mest brugte træsort. I 1800-tallet blev en skovs værdi sat i, hvor mange træsko-træer der var. I 1820 sælges der ca. 2.400.000 par træsko i Danmark. Inden for naturmedicinen er bøgebladene blevet brugt mod dårlig ånde. Udover dårlig ånde hjalp de også mod sår i munden...Læs resten af historien. Målgruppe: Indskoling og mellemtrin.
4,00  DKK
Botanik - Døvnælde - den gode historie
Læs den gode historie om Døvnælden. 
I sygdomsbekæmpelsen har den været brugt helt tilbage i middelalderen. Her kunne man slippe af med brystsmerter og hjerte-problemer ved at spise døvnælde. Saften drak man mod epilepsi. 
Planten var også særdeles god mod næseblod, hvis den blev anbragt på nakken...
4,00  DKK
Botanik - eg - den gode historie
Info-side til dit herbarium. En overtro, som specielt er forbundet med egetræer, er fænomenet "brandtræer". Overtroen går ud på, at en bys eller menneskes sygdom og nød kunne bindes i et træ. Blev træet fældet, beskadiget af et lyn eller andet kom sygdom og nød. F.eks. kunne gigt og tandpine overføres til træet med en neglestump eller...Læs resten af historien. Målgruppe: Indskoling og mellemtrin. 
4,00  DKK
Botanik - guldnælde - den gode historie
Guldnælde er en flerårig plante med rodslående udløbere, hvidplettede blade og meget ofte gule blomster. Frugterne er udstyret med et fedtlegeme, og spredes af myrer. Den vokser i løvskoven.
4,00  DKK
Botanik - hassel - den gode historie
En info-side til dit herbarium. Pollenanalyser fra arkæologiske udgravninger viser, at hasselen havde sin største udbredelse under maglemosetiden (fyrre- og egetiden) for ca. 5000 - 6000 f.Kr. På bopladser har man fundet hele lag af skaller, som viser, at nødderne havde stor betydning for menneskene. Det var farligt at plukke nødder, for under hasselbusken levede en særlig stor snog eller hugorm, som blev kaldt hasselormen, og den var ikke rar at blive bidt af. Læs resten af historien. Målgruppe: Indskolingen og mellemtrin.
4,00  DKK
Botanik - hyld - den gode historie
Info-side til dit herbarium. Under hylden boede hyldefolket som, hvis man faldt i søvn under en hyld, kunne tage magten over en. I 1700-tallet turde bønderne ikke skære i hylden, før de havde bedt Hyldemor om tilladelse. De sagde Hyldemor Hyldemor, tillad mig at skære af din skov. De spyttede tre gange for at skræmme vætter og andre skadelige væsner væk, før de plukkede de dejlige bær. Læs resten af historien. Målgruppe: Indskolingen og mellemtrin.
4,00  DKK
Botanik - konservering af blade og grene
Det kan være svært, at konservere grene og blade, hvis målet er, at bladene ikke skal visne, og gerne må forblive på grenene.
Metoden kan bruges til konservering af grene og blade fra løvtræer. Målgruppe: Alle.
4,00  DKK
Botanik - lav dit eget herbarium
Mennesket har i mange hundrede år indsamlet planter - presset og tørret dem..og gemt dem. En sådan samling kaldes et herbarium. Ordet herba er latin, og betyder urt.
Du skal i denne aktivitet begynde på dit eget herbarium. Derfor skal du lærer, hvordan du presser blomster og andre planter. Målgruppe: Indskoling og mellemtrin.
4,00  DKK
Botanik - Liden skjaller - den gode historie
I gamle dage morede børnene sig med, at ryste planten som en rangle, når plantens frø var modne og derfor lå løse i blomsten. 
I 1700-tallet havde den navnet rasleblomst. Planten blev betragtet som en besværlig og frygtet ukrudt. I mange byvedtægter stod der, at skjaller skulle luges af ageren og straks føres hjem og brændes. 
Ud over at være en frygtet ukrudt, der gjorde høsten usælgelig, blev den flittigt brugt som lægemiddel. 
 
4,00  DKK
Botanik - lungeurt - den gode historie
I gamle dage (1400-tallet) lavede man en sirup af planten ved at blande blomsten med sukker. Siruppen blev brugt mod lever-sygdomme og mave- og miltlidelser. I 1600-tallet troede man, den havde en særlig kraft til at læge bylder og sår på lungerne. Te af bladene blev brugt mod blodspytning. 
I 1772 blev planten opført i apotekerens farmakopé, som er ...
 
4,00  DKK
Botanik - løgkarse - den gode historie
Løgkarse er en almindelig plante i Danmark, og ses mest i skoven, men også i vejkanten. Den er beslægtet med planter som raps, rucola, radise, karse og peberrod.
Den kendes især ved at bladene lugter af løg.
Løgkarse bruges i madlavningen som et alternativ til purløg og karse. Den bruges også i pesto eller som pynt. Løgkarse er det ældst kendte krydderi, man har kendskab til. De ældste spor af planten brugt som krydderi stammer fra jægerstenalderens ertebølle-kultur for ca. 6000 år siden. Som lægeplante har den været brugt siden middelalderen mod sygdomme i luftvejene og som ormemiddel.
Planten er en vigtig foderplante for mange sommerfugle. Målgruppe: Mellemtrin og udskolingen
4,00  DKK
Botanik - Milturt - den gode historie
Milturt er en spinkel forårsblomst. Den vokser i løvskoven i fugtig jord. Den er meget almindelig i Danmark, undtagen i Vestjylland.
Navnet kommer af, at man tidligere brugte planten mod miltsygdomme.
4,00  DKK
Botanik - mælkebøtte - den gode historie
Info-side til dit herbarium. Navnet mælkebøtte er kendt fra 1805 fra Adam Oehlenschläger's Aladdin. Navnet løvetand er endnu ældre. Som lægemiddel har mælkebøtten været brugt langt op i tiden blandt andet mod trolddom.
I 1500-tallet var det en almindelig urt i behandlingen af malaria. Den stilnede smerte og hoste. Et destillat af saften var god mod dårlige og svagsynede øjne. Under Napoleons-krigen (1807-1814) blev...Læs resten af historien. Målgruppe: Indskoling og mellemtrin.
4,00  DKK
Botanik - padderokke - den gode historie
En info side til dit herbarium. Du kan blandt andet læse, at planten trækker meget kisel op fra jorden. Derfor har den været brugt som pudsemiddel, både af stuepigen der pudsede tinfadene, og snedkeren, der lavede billedskære-arbejde. Planten bruges stadig til f.eks. polering af fløjter og træskåle.Målgruppe: Indskoling og mellemtrin.
4,00  DKK
Botanik - pil - den gode historie
Info-side til dit herbarium. Som et utal af andre træer og blomster har pil også spillet en rolle som lægemiddel. I 1300-tallet dryppede man saften i næsen. Det var godt mod hovedpine, og de knuste frø kunne fæstne løse tænder. I 1648 skrives der, at...Læs resten af historien. Målgruppe: Indskoling og mellemtrin. 
4,00  DKK