Kemi
Alkohol/ethanol - fremstilling af alkohol ved gæring
Historisk kender man til øl-brygning i Danmark helt tilbage til bondestenalderen. I vikingetiden bryggede de mjød, som er en drik, der er lavet på gæret honning. Vikingerne bryggede også andre øltyper, såsom Elskovsøl, hvor de havde kommet hamp i. Drømmeøl med valmuefrø, og ikke mindst Besærkerøl, hvor der var tilsat et afkog af rød fluesvamp. Vikingerne drak det inden de skulle i kamp. De blev nemlig meget aggressive af drikken. Det hævdes, at de drak øllet af kranier fra deres fjender. Læs resten af historien på forsøgsarket. Målgruppe: Udskolingen.
4,00  DKK
Alkohol/ethanol - Kemisk analyse
Nem analyse af, om din prøve indeholder ethanol/alkohol. Ved denne analyse er du fri for at op-destillere din væske for at påvise alkohol. Ved iodoformprøven bliver din prøve gul, hvis der er ethanol til stede. Bundfaldet er triiodmethan. Udover den gule farve lugter prøven ved ethanolpåvisning antiseptisk. Du skal have adgang til iod-iod-kalion væske og NaOH
Ved udførelsen af analysen skal der anvendes sikkerhedsbriller og diverse sikkerhedsudstyr. Målgruppe: Udskolingen.
 
4,00  DKK
Atmosfærens gasser og klimagasser
Drivhusgasserne består alle af mere end to atomer. De to gasser i atmosfæren, der er mest af, er oxygen (O2) og nitrogen (N2). Begge gasser består af to atomer. De kan derfor ikke optage den infrarøde varmestråling, der stråler ud fra jordens overflade.
Siden industrialiseringens begyndelse i 1850, er koncentrationen af de tre vigtigste drivhusgasser steget. Materialet indeholder en kort beskrivelse af vanddamp, kuldioxid, methan, lattergas, ozon, industriens nye gasser, samt gassernes klimapåvirkning.
 
4,00  DKK
Atomet - de Brownske bevægelser
I denne aktivitet skal du selv se "de Brownske bevægelser" og blive overbevist om, at atomet eksisterer. 
4,00  DKK
Biobrændstof - lav dit eget
Biobrændstof/bioethanol er alkohol, der er produceret for at blive brugt som brændstof. Bioethanolen er lavet ved fermatering/gæring af sukkerarter, der ved gæringen bliver omdannet til alkohol. Der produceres også biodiesel i Danmark. I produktionen af biodiesel indgår der blandt andet også slagteriaffald.
Der er to forskellige typer af bioethanol. 1.- og 2. generation bioethanol. Fremstil dit eget bioethanol ved at følge beskrivelsen i forswøget. Udskolingen
4,00  DKK
Blade og blomster - kromatografi
Det du skal udnytte er, at stoffer har forskellig opløselighed. Hvis man lader et opløsningsmiddel (løbevæske) trække op gennem papiret, trækkes den "let-opløselige" del hurtigere med op af papiret end den "tungt-opløselige" del. Du får dermed en "farve-kode" over, hvilke farver/molekyler, der er i de blade eller blomster du undersøger. Du skal i dette forsøg undersøge for nogle af de organiske stoffer, der er i blade og blomster. Målgruppe: mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Blade og blomster (tillæg) - Kemisk analyse
Blade og blomster indeholder mange forskellige farver. Nogle af de organiske molekyler, der giver bladene og blomsterne deres farve, kan du se i tabellen. Du kan også læse om de forskellige molekyler, hvorfor bladene ændrer farve om efteråret, og hvorfor nogle æbler bliver røde.
2,00  DKK
Brandslukker - Lav selv en
I dette forsøg skal du slukke et fyrfadslys med din hjemmelavede brandslukker.Målgruppe: Mellemtrin og udskolingen.
4,00  DKK
CO2 i oceanerne
Når den megen CO2 i atmosfæren kommer i forbindelse med vand, dannes der spontant kulsyre, som er en syre med formlen H2CO3. Du kender den fra sodavand. Det er en svag syre, der har stor betydning i forbindelse med erosions-processerne på jorden. Er der for meget kulsyre i havene, giver det store problemer for livet i oceanerne, da vandet bliver for surt for mange af de levende organismer i havene .
Du skal i dette forsøg undersøge, om vand virkelig optager CO2 af sig selv. Og hvis det sker, bliver der så dannet en syre?
4,00  DKK
Destillation af væsker
Destillation er en metode, hvor man kan skille forskellige væsker og faste stoffer ad, ved at udnytte de enkelte stoffers forskellige kogepunkter. Man udnytter, at de forskellige stoffer koger ved forskellige temperaturer. Det foregår ved at man varmer en blanding op til en temperatur, hvor én af stofferne fordamper. Dampen ledes over i en anden beholder, hvor den afkøles og derfor fortættes, og bliver til væske igen. 
 
4,00  DKK
DNA - fra en banan
Alle levende organismer, både planter og dyr har dna i deres celler. Dna er en præcis beskrivelse af vores arvemateriale. Målgruppe: Udskolingen.
4,00  DKK
Dna - fra en kiwi
Mens Munken Gregor Mendel (1822 - 1884) i 1850'erne opdagede lovene for arvelighed, opdagede den schweiziske biolog Johannes Miescher (1844 -1895) et fosfor-rigt stof i de hvide blodceller. Med den opdagelse startede udforskningen af, hvordan vores arvelige egenskaber kopieres og lagres. Du skal i dette forsøg uddrive DNA fra en kiwi-frugt. Målgruppe: Overbygningen.
I forhold til forsøget "dna fra en banan". Er dette forsøg mere tidskrævende, men resultatet er bedre.
4,00  DKK
Drivhus-effekten (1)
Gennemsnits-temperaturen på vores jord er 15 graders Celcius. I Danmark er den lidt lavere, fordi vi ligger langt mod nord. Danmarks gennemsnitstemperatur er 7,7 graders Celcius. Temperaturen i Danmark steget med 1,5 grader siden 1870. Du skal i dette forsøg undersøge, om der er en sammenhæng mellem CO2 i atmosfæren og temperaturen. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Drivhus-effekten (2)
Gennemsnits-temperaturen på vores jord er 15 graders Celcius. I Danmark er den lidt lavere, fordi vi ligger langt mod nord. Danmarks gennemsnitstemperatur er 7,7 grader. Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grader siden 1870. Klimaforskere tror, at det specielt skyldes vores høje udledning af CO2. Du skal i dette forsøg undersøge, om der er en sammenhæng mellem CO2 i atmosfæren og temperaturen. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Elektrolyse af saltvand
Du ved sikkert, at en magnet har en plus-pol (nordpol) og en minus-pol (sydpol), og at to ens poler frastøder hinanden, og to forskellige poler tiltrækker hinanden.
Samtidig ved du, at et batteri har en plus- og minus-pol. Denne viden skal du udnytte i det følgende forsøg. Du skal i dette forsøg fremstille to gasarter ved at lave elektrolyse af saltvand. Der medfølger en "let-forklaring". Målgruppe: Overbygningen.
4,00  DKK
Farver - Kemisk analyse - Kromatografi
Kromatografi er en kemisk teknik, man bruger til at skille et stof ad. Der findes forskellige metoder. Den metode du skal lære, kaldes papir-kromatografi. Målgruppe: Alle.
4,00  DKK
Fordøjelse - Stivelse og spyt (2)
Fordøjelsen af vores mad begynder i munden. Tænderne tygger maden i små bidder, som samtidig blandes med spyt. Spyttet indeholder enzymer, som begynder at nedbryde den stivelse, der er. Samtidig fungerer spyttet som et smøremiddel.
Overordnet består vores mad af tre dele. Den består af fedt, protein og stivelse (kulhydrater). I denne aktivitet skal du lave et forsøg, der viser, at de enzymer vi har i vores mund, nedbryder stivelsen (de lange molekyler) til sukker (de korte molekyler), som så kan optages i vores krop. Du skal bruge din smagssans og noget af dit spyt. Målgruppe: Mellemtrin og overbygning.
4,00  DKK
Fordøjelsen - Stivelse og spyt (1)
Fordøjelsen af vores mad begynder i munden. Tænderne tygger maden i små bidder, som samtidig blandes med spyt. I denne aktivitet skal du lave et forsøg, der viser, at enzymer i spyttet kan nedbryde stivelse. Du skal til dette forsøg have adgang til en indikatorvæske, der hedder iod-iod-kalium. Hvis du ikke har det, kan du istedet lave forsøget "stivelse - spyt - fordøjelse (2)". Målgruppe: Udskolingen.
4,00  DKK
Glukose (monosakkarid) - Kemisk analyse
Du kan bruge Benedicts reagens, når du skal påvise glukose (monosakkarid). Benedicts reagens er blåt, fordi det indeholder kobbersulfat (CuSO4). Når kobbersulfat reagerer med glukose, omdannes det til kobberoxid. Kobberoxid er rødt. Hvis en opløsning indeholder glukose, vil opløsningen derfor blive farvet orange/rødlig. Jo mere glukose der er i væsken, jo mere rød vil den blive farvet. Reagensen kan være svær at bruge, så følg anvisningen.
4,00  DKK
Hvad vejer en sky - og hvor mange atomer består den af?
I den følgende aktivitet skal du beregne, hvor meget vand der er i en almindelig sky. Du kan få brug for at gætte på, hvor på skalaen hvid-grå din sky er, og hvad massefylden derfor er. Målgruppe: Udskolingen.
4,00  DKK
Ioner og salte - Kemisk analyse
Salte er en meget stor gruppe af kemiske stoffer, der har en række fælles egenskaber. Du skal i denne aktivitet, analysere forskellige salte og finde frem til, hvilke grundstoffer saltet er sammensat af. Du skal også lære om kat-ioner og an-ioner. Målgruppe: Overbygningen.
4,00  DKK
Jord - Kemisk analyse
De følgende sider beskriver, hvordan du kan analysere en jordprøve for indholdet af vand, humus, nitrat, phosphat, kalium og ammonium, samt en undersøgelse af jordens pH-værdi.
4,00  DKK
Kemisk analyse - af slik (e-numre) - kromatografi
Det, du skal udnytte er, at stoffer har forskellig opløselighed. Hvis man lader et opløsningsmiddel (løbevæske) trække op gennem papiret, trækkes den "let-opløselige" del hurtigere med op af papiret end den "tungt-opløselige" del. Du får dermed en "farve-kode" over, hvilke farver/molekyler, der er i det slik du har valgt at undersøge. Der medfølger en liste med de mest almindelige farvestoffer, deres farve og deres e-nummer. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Krystaller - lav dine egne alun-krystaller
Alun er et salt, som er sammensat af aluminium og sulfat. Den kemiske formel er Al2(SO4)3. Saltet er meget almindeligt, og kan købes i Matas. Alun har et hav af anvendelsesmuligheder lige fra vandrensning, brandhæmmere, deodoranter og modellervoks. I gamle dage blev det brugt til at stoppe mindre blødninger med, hvilket man også gør i dag. Alun er helt klart det salt, der er nemmest at bruge, og giver de flotteste krystaller. Målgruppe: Alle.
4,00  DKK