Vejr og klima
Albedo-effekten
Da jeg var barn, skete det tit om sommeren, at vi tog en tur til stranden. Det skete heldigvis også tit, at vi fik en is. Turen til ishuset gik ad en asfalteret vej. Den var ofte så varm, at jeg gik inde i rabatten, som dengang var dækket af græs. På turen op til ishuset spekulerede jeg tit over, hvorfor asfalten var varm, mens den græsbevoksede rabat var køligere. Mange år efter fik jeg sat et navn på min undren. Den kaldes "albedo-effekten". I dette forsøg skal du undersøge albedoeffekten af forskellige farver. Du skal lave diagrammer og finde funktioner. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling. Matematikdelen er mest for overbygningen.
4,00  DKK
Alkohol/ethanol - fremstilling af alkohol ved gæring
Historisk kender man til øl-brygning i Danmark helt tilbage til bondestenalderen. I vikingetiden bryggede de mjød, som er en drik, der er lavet på gæret honning. Vikingerne bryggede også andre øltyper, såsom Elskovsøl, hvor de havde kommet hamp i. Drømmeøl med valmuefrø, og ikke mindst Besærkerøl, hvor der var tilsat et afkog af rød fluesvamp. Vikingerne drak det inden de skulle i kamp. De blev nemlig meget aggressive af drikken. Det hævdes, at de drak øllet af kranier fra deres fjender. Læs resten af historien på forsøgsarket. Målgruppe: Udskolingen.
4,00  DKK
Alkohol/ethanol - Kemisk analyse
Nem analyse af, om din prøve indeholder ethanol/alkohol. Ved denne analyse er du fri for at op-destillere din væske for at påvise alkohol. Ved iodoformprøven bliver din prøve gul, hvis der er ethanol til stede. Bundfaldet er triiodmethan. Udover den gule farve lugter prøven ved ethanolpåvisning antiseptisk. Du skal have adgang til iod-iod-kalion væske og NaOH
Ved udførelsen af analysen skal der anvendes sikkerhedsbriller og diverse sikkerhedsudstyr. Målgruppe: Udskolingen.
 
4,00  DKK
Atmosfærens gasser og klimagasser
Drivhusgasserne består alle af mere end to atomer. De to gasser i atmosfæren, der er mest af, er oxygen (O2) og nitrogen (N2). Begge gasser består af to atomer. De kan derfor ikke optage den infrarøde varmestråling, der stråler ud fra jordens overflade.
Siden industrialiseringens begyndelse i 1850, er koncentrationen af de tre vigtigste drivhusgasser steget. Materialet indeholder en kort beskrivelse af vanddamp, kuldioxid, methan, lattergas, ozon, industriens nye gasser, samt gassernes klimapåvirkning.
 
4,00  DKK
Biobrændstof - lav dit eget
Biobrændstof/bioethanol er alkohol, der er produceret for at blive brugt som brændstof. Bioethanolen er lavet ved fermatering/gæring af sukkerarter, der ved gæringen bliver omdannet til alkohol. Der produceres også biodiesel i Danmark. I produktionen af biodiesel indgår der blandt andet også slagteriaffald.
Der er to forskellige typer af bioethanol. 1.- og 2. generation bioethanol. Fremstil dit eget bioethanol ved at følge beskrivelsen i forswøget. Udskolingen
4,00  DKK
CO2 i oceanerne
Når den megen CO2 i atmosfæren kommer i forbindelse med vand, dannes der spontant kulsyre, som er en syre med formlen H2CO3. Du kender den fra sodavand. Det er en svag syre, der har stor betydning i forbindelse med erosions-processerne på jorden. Er der for meget kulsyre i havene, giver det store problemer for livet i oceanerne, da vandet bliver for surt for mange af de levende organismer i havene .
Du skal i dette forsøg undersøge, om vand virkelig optager CO2 af sig selv. Og hvis det sker, bliver der så dannet en syre?
4,00  DKK
Drivhus-effekten - se det selv og lav funktionen
Uden de naturlige drivhusgasser ville der ikke være liv på jorden. Jordens gennemsnitstemperatur er i dag på ca. 15 oC. Hvis ikke der var et naturligt lag af drivhusgasser i atmosfæren, ville gennemsnitstemperaturen være -18 oC. Jorden ville være en stor iskugle uden liv. Der er meget lidt CO2 i atmosfæren, kun ca. 0,04%. Ikke desto mindre er det en af hoved-bidragyderne til klimaforandringerne. Siden industrialiseringens begyndelse i 1850 er koncentrationen af de tre vigtigste drivhusgasser steget.
CO2 (kuldioxid) er steget med 32% siden 1750
CH4 (metan) er steget med 151% siden 1860
N2O (lattergas) er steget med 17% siden 1860
Du skal i denne aktivitet observere, hvad der sker i et drivhus, når solen skinner på det.
Du skal også prøve at forklare, hvorfor ovennævnte gasser kaldes for drivhusgasser og klimagasser Målgruppe: Udskolingen. Matematikdelen kan anvendes i de ældste klasser på mellemtrinnet
4,00  DKK
Drivhus-effekten (1)
Gennemsnits-temperaturen på vores jord er 15 graders Celcius. I Danmark er den lidt lavere, fordi vi ligger langt mod nord. Danmarks gennemsnitstemperatur er 7,7 graders Celcius. Temperaturen i Danmark steget med 1,5 grader siden 1870. Du skal i dette forsøg undersøge, om der er en sammenhæng mellem CO2 i atmosfæren og temperaturen. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Drivhus-effekten (2)
Gennemsnits-temperaturen på vores jord er 15 graders Celcius. I Danmark er den lidt lavere, fordi vi ligger langt mod nord. Danmarks gennemsnitstemperatur er 7,7 grader. Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grader siden 1870. Klimaforskere tror, at det specielt skyldes vores høje udledning af CO2. Du skal i dette forsøg undersøge, om der er en sammenhæng mellem CO2 i atmosfæren og temperaturen. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Et lille lyn
Vidste du, at du altid kan finde ud af, hvor langt væk et tordenvejr er. Lyden bevæger sig med ca. 340 meter i sekundet. Lyset bevæger sig med ca. 300 000 kilometer i sekundet... Målgruppe: Indskoling, mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Gasser og væsker - konvektion
Du har sikkert prøvet at sidde hjemme i stuen, og pludselig kunnet lugte, at maden var ved at blive lavet ude i køkkenet. Du skal i dette forsøg arbejde med konvektion. Du skal også selv erfare, at varm luft stiger opad. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Geotermisk energi og Darcys lov
I 2010 kom Klima- og energiministeriet med en redegørelse, hvor de vurderede, at den geotermiske energi ville kunne dække ca. 17 % af vores varmeforbrug i Danmark.
Der er tre geotermiske anlæg i Danmark. De ligger i Thisted, Sønderborg og på Amager ved København.
 
4,00  DKK
Hvad vejer en sky - og hvor mange atomer består den af?
I den følgende aktivitet skal du beregne, hvor meget vand der er i en almindelig sky. Du kan få brug for at gætte på, hvor på skalaen hvid-grå din sky er, og hvad massefylden derfor er. Målgruppe: Udskolingen.
4,00  DKK
Klimaforandringer og Milankovitch's teori
Egentlig kom Milankovitch 48 år for sent med sin teori. I 1864 beskrev pedellen James Croll, hvordan der kunne være en sammenhæng mellem jordens bane og istider. I 1875 udvidede han sin teori, hvor han også tog jordaksens hældning med som en vigtig faktor for klimaet på jorden. Han blev senere udnævnt til æresdoktor. Du skal i dette forsøg bruge Milankovitsh's teori og undersøge, hvilken betydning vinklen på solstrålerne har i forhold til opvarmning af jorden. Målgruppe. Udskolingen.
Læs hele forsøgs-teksten herunder.
4,00  DKK
Kul, olie, naturgas...- afbrænding
Fossile brændstoffer har et højt energiindhold, og de fossile brændstoffer udgør derfor hovedparten af verdens energiressource. Blandt andet bliver 64% af verdens el-produktion fremstillet ved afbrænding af fossile brændstoffer. Du skal i dette forsøg afbrænde fossile brændsler og selv konstatere , at afbrændingen producerer CO2. Målgruppe: Udskolingen.
4,00  DKK
Luft - lav dit eget barometer
Før 1643 vidste man ikke, at det er luftens vægt, der er årsag til lufttrykket. I 1640 opdagede Galileo Galilei, at en sugepumpe ikke kunne suge vand højere end 10 meter. Han forklarede det med, at naturen havde en skræk for tomme rum. Hans elev Evangelista Torricelli lavede i 1643 et eksperiment, hvor.Du skal i denne aktivitet lave dit eget barometer, så du selv kan se lufttrykket ændre sig, og på den måde kunne forudsige vejret. Målgruppe: indskoling og mellemtrin. 
4,00  DKK
Luft - Lav en varmluft-ballon (1)

Du har sikkert allerede fundet ud af, at varm luft vejer mindre end kold luft. Varm luft fylder mere, fordi der er større afstand mellem de enkelte luftmolekyler. Du skal i dette forsøg lave din egen varmluftballon.
Målgruppe: Mellemtrin.

4,00  DKK
Luft - Lav en varmluft-ballon (2)
Du skal i dette forsøg lave en monster- stor varmluftballon. Du skal lave forsøget en sommerdag, hvor solen skinner.
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Luft - luft i bevægelse - magnus-effekten (4)
Magnus-effekten er opkaldt efter den fysiker, der i 1852 første gang beskrev fænomenet. Han hed Gustav Magnus.
Vi kender fænomenet fra flere sportsgrene f.eks. golf og fodbold. I fodbold kan man få bolden til at skrue. Vi kender det også fra våben. Her holdes en kugle i en stabil bane ved, at der er lavet riffelgange i løbet, der får kuglen til at rotere. Der er blevet eksperimenteret meget for at udnytte effekten. Fly blev monteret med store roterende vinger og skibe med roterende cylindre-sejl for at skabe fremdrift.
Manden, der udviklede de første fly og skibe, var den tyske ingeniør Anton Flettner (1885 - 1961).
Den første dokumenterede flyvning med et flettner-fly var i 1930. Flyet var et Plymouth A-A-2004 fly. Et problem med fly-vingerne på flettner flyene var, at flyet ikke var i stand til at flyve, hvis kraften, der fik vingerne til at dreje rundt, forsvandt.
Brugen af Magnus-effekten udvikles der stadig på, specielt inden for skibsfart.
4,00  DKK
Luft - luft i bevægelse - vinger
Når fugle eller flyvemaskiner flyver, strømmer der luft på begge sider af vingerne. I forsøgene "luft i bevægelse" lærte du, at luft i bevægelse har et lavere tryk end stille-stående luft. Når luften strømmer på begge sider af en flyvinge, hvordan kan den så skabe opdrift? Målgruppe: Indskoling og mellemtrin.
4,00  DKK
Luft - Luft i bevægelse (1)
 Daniel Bernoullis (8. februar 1700 – 17. marts 1782) fastslog, at en given luftmasse vil udvirke et lavere tryk på omgivelserne, hvis den er i bevægelse, end hvis den står stille. Det er en af aerodynamikkens love, der forklarer, hvorfor flyvemaskiner, fugle mm. kan flyve. I dette forsøg skal du lave et praktisk eksperiment, der viser loven. Du skal også prøve, at beskrive, hvad der sker.
Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Luft - Luft i bevægelse (2)

I dette forsøg skal du igen undersøge noget underligt. Der gælder en helt bestemt lov, om luft der bevæger sig. Denne lov skal du prøve at beskrive. Forklaringen står på næste side, men prøv først selv. Målgruppe: udskolingen.

4,00  DKK
luft - luft i bevægelse (3)
I dette forsøg skal du fortsætte med at undersøge noget underligt. Der gælder stadig den helt samme lov, om luft der bevæger sig. Målgruppe: mellemtrin og udskoling.
4,00  DKK
Luft - luftens fugtighed - lav dit eget hygrometer
Luften kan indeholde mere vanddamp, jo varmere den er. Derfor falder luftfugtigheden, hvis luften varmes op. Luftfugtigheden stiger, hvis luften bliver køligere. Det sker tit om aftenen. Vi siger, at "duggen falder". Den temperatur luften skal nedkøles til, for at "duggen falder", kaldes for dugpunktet. I denne aktivitet skal du lave dit eget hygrometer, og måle luftfugtigheden både indendørs og udendørs. Målgruppe: Mellemtrin og udskolingen.
4,00  DKK